Legalisering/verificering

Når danske dokumenter skal benyttes i udlandet, er det ofte nødvendigt at foretage legalisering, hvilket indebærer påtegning i flere instanser, herunder det danske udenrigsministerium og i mange tilfælde det pågældende lands ambassade/konsulat i København. En legalisering er en bekræftelse på, at en underskrift er ægte. En verificering af et dokument er typisk et bevis på, at en fotokopi er en tro kopi af det originale dokument, hvorfor verificering forudsætter at både det originale dokument og den ønskede kopi forevises. Hverken en legalisering eller en verificering er således bevis på, at dokumentets indhold nødvendigvis er korrekt.

Legalisering af offentlige dokumenter (f.eks. fødselsattester, vielsesattester):

Den 1. januar 2007 tiltrådte Danmark Apostillekonventionen (Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om ophævelse af krav om legalisering af offentlige dokumenter). Det betyder, at der ikke kan stilles yderligere krav om legalisering af udenlandske offentlige dokumenter fra et af de ca. 90 lande, der har tiltrådt Apostillekonventionen, hvis dokumentet er forsynet med en såkaldt ”apostille”.

Det danske udenrigsministerium er Danmarks centrale apostillemyndighed. Det betyder, at danske offentlige dokumenter til brug i udlandet hverken skal legaliseres af et fagministerium eller det pågældende lands repræsentation i Danmark, men udelukkende påtegnes en apostille i Udenrigsministeriet i København.

Dermed skal danske offentlige dokumenter til brug i Australien og New Zealand ikke legaliseres andre steder end i det danske udenrigsministerium. Tilsvarende gælder, at australske/new zealandske offentlige dokumenter til brug i Danmark ikke skal legaliseres andre steder end i det australske/new zealandske udenrigsministerium.

Legalisering af andre dokumenter, herunder kommercielle:

Dokumenter som er udstedt af privatpersoner eller private firmaer, såsom fuldmagter og kontrakter, skal først legaliseres af en dansk myndighed, f.eks. en notar, inden Udenrigsministeriet i København kan legalisere med en apostille.

Ifølge Apostillekonventionen må dokumenter, som er direkte relateret til eksportvirksomhed, såsom oprindelsescertifikater, varelister, fakturaer, sundhedsattester og lign., ikke påtegnes med en apostille. Disse dokumenter skal fortsat legaliseres med Udenrigsministeriets sædvanlige stempel og på den respektive stedlige repræsentation. Det vil sige, at hvis et australsk/new zealandsk dokument skal bruges i Danmark skal først det australske/new zealandske udenrigsministerium og bagefter den danske ambassade i Canberra eller et dansk konsultat legalisere dokumentet. Tilsvarende gælder, at et dansk dokument som skal benyttes i Australien/New Zealand først skal legaliseres i det danske udenrigsministerium og siden af den australske/new zealandske ambassade i København.

Bemærk venligst at ambassaden/konsulatet ved enhver stillingtagen til en anmodning om legalisering vil vurdere, om der er en konkret dansk interesse i sagen, ligesom nogle sager kræver fremsendelse af dokumenter til København, hvilket vil have indflydelse på sagsbehandlingstiden.

Bemærk endvidere, at de australske/new zelandske myndigheder kræver en officiel oversættelse til engelsk af danske dokumenter til brug i Australien/New Zealand.

Der opkræves gebyr for ambassadens eller konsulatets medvirken ved legalisering i henhold til udenrigstjenestens betalingsordning. Læs mere om gebyrer på følgende link.