Gå til indhold

Fødselsattest

Kopi af danske fødselsattester kan ikke rekvireres gennem ambassaden i Canberra og Generalkonsulatet i Sydney.

Hvis du har brug for en kopi af din danske fødselsattest, skal du kontakte enten den kirke, som din fødsel blev registreret i eller det sidste sogn du var bosat i, i Danmark. Du kan finde de danske kirkers adresser på hjemmesiden http://sogn.dk/ 

Hvis du ikke ved, hvor din fødsel er registreret, kan du kontakte Kirkeministeriet i Danmark.

Kirkeministeriet

Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 Copenhagen
Denmark

Tel. +45 33 92 33 90
Fax + 45 33 92 39 13
E-mail: [email protected] 

Kopien af din fødselsattest vil blive fremsendt til en dansk myndighed til udlevering imod fremvisning af foto-ID (pas eller kørekort). Denne myndighed kan være den danske ambassade i Canberra eller et dansk konsulat eller en dansk kirke i Australien eller New Zealand. Du bedes i din ansøgning angive hvilken dansk myndighed, du ønsker kopien sendt til. Listen af danske missioner i Oceanien findes her.

Kontaktdetaljer på Frederikskirken i Sydney findes på deres hjemmeside.

Bemærk at udlevering af en fødselsattest ved ambassaden eller et dansk konsulat udløser et gebyr jf. Udenrigsministeriets liste over gebyrer Prod. no. 151. Du finder listen her.