New Zealand
Geografi og demografi
| Hovedstad: |
Wellington |
|
Areal: |
268.021 km2 (Danmark 43.000 km2) |
|
Indbyggertal: |
5.123 mio. (2021) |
|
Sprog: |
Engelsk (95.4 %), Māori (4 %), Samoan, (2.2%), Nord kinesisk (2%), Hindi (1.5%), NZ tegnsprog (0.5%), andre (17%)* |
|
Befolkning: |
65.6% europæisk oprindelse, 16.5% Māori, 11.1% asiatisk oprindelse, 7.4% fra Stillehavsområdet og 14.7% andet* |
| Religion: |
48.6% ingen religion, 37.3% kristne, 2.7% hinduer,1.3% muslimer, 1.3% Māori, 1.1% buddhister, 1.6% andet (2018) |
*Tallene summeres til mere end 100%, da der var mulighed for at vælge flere valgmuligheder i folketællingen fra 2018. |
|
Historie
Polynesiere var de første, der opdagede New Zealand i perioden 950-1130. I 1700- og 1800-tallet opdagede europæiske søfarere ligeledes New Zealand, og de første europæere bosatte sig i New Zealand i 1800-tallet. Maorierne opfattes dog som den oprindelige befolkning i New Zealand, men kun omtrent 14 pct. af New Zealands befolkning er i dag af Maoriansk afstamning. Den 6. februar 1840 underskrev maorierne og englænderne Waitangi-traktaten. Traktaten indebar bl.a. at New Zealand blev underlagt den britiske dronnings herredømme, mens Maorierne bibeholdt råderetten over landarealer i New Zealand.
Kultur
Newzealænderne er kendt for deres venlighed. I arbejdstiden er de formelle i deres påklædning og tiltale, men i fritiden er de et meget afslappet folkefærd. Der vises desuden stor respekt for Maoriernes kultur, på trods af at de udgør et mindretal i New Zealand. Rugby regnes for New Zealands nationalsport, mens cricket, tennis og golf også er populære sportsgrene.
Regering & Parlament
New Zealand er et konstitutionelt monarki og er underlagt den engelsk Kong Charles III, som er repræsenteret i New Zealand ved generalguvernør Cindy Kiro (tiltrådt 21. oktober 2021). Det newzealandske parlament har ét kammer, Repræsentanternes Hus.
Ved seneste parlamentsvalg 23. september 2023 blev Cristopher Luxon valgt som premierminister for det højreorienterede parti New Zealand National Party. Regeringen, der konstituerede sig den 9. november 2023, består af partiet National (48 mandater), ACT (11 mandater) og New Zealand First (8 mandater). I oppositionen sidder Labour (34 mandater), Green (15 mandater og Te Pāti Māori (6 mandater). Regeringen samt støttepartierne råder således over et flertal på 67 af de 122 mandater i parlamentet.
Økonomi
Tal fra Verdensbanken viser, at New Zealand i 2022 havde en samlet BNP-vækst på 2.9 %. Australien, som er New Zealands største handelspartner, oplevede tilsvarende BNP-vækst på 4.3% i 2022. Til sammenligning oplevede Danmark i 2022 en samlet BNP-vækst på 2,7%. For år 2024 forventer den Internationale Valutafond (IMF) en BNP-vækst på 1%. Ifølge Verdensbanken er arbejdsløsheden i New Zealand desuden faldet fra 3,8% i 2021 til 3,3 pct. i 2022.
Den absolut største samhandelspartner for New Zealand er Australien. Andre store handelspartnere inkluderer Kina, Japan, USA, EU og ASEAN-landene. New Zealands import fra Sydøstasien er steget markant gennem de sidste år, især fra Kina, Singapore og Sydkorea. Eksport af mejerivarer og kød spiller en fremtrædende rolle i økonomien. Eksporten af varer fra fremstillingssektoren og skovbrug spiller ligeledes en vigtig rolle, mens uldproduktionen ikke er så betydelig som tidligere.
Udenrigspolitik
New Zealands forhold til Australien er centralt af såvel økonomiske, som sikkerhedspolitiske årsager. De to lande danner tilsammen et frihandelsområde, og samarbejder tæt på forsvarsområdet. Begge lande har bl.a. sendt tropper til Øst Timor, Irak og Afghanistan.
New Zealand var ikke-permanent medlem af FN’s Sikkerheds-råd for perioden 2015-16.
New Zealand arbejder aktivt for øget frihandel, især i WTO-regi, og deltager derudover aktivt i APEC (Asian-Pacific Economic Cooperation). New Zealand indgik i 2008 som det første land en bilateral frihandelsaftale med Kina, og har i alt 14 gældende frihandelsaftaler. I 2023 blev en frihandelsaftale med EU forhandlet på plads, men skal først ratificeres af det newzealandske parlament før den træder i kraft.
Canberra, januar 2024