New Zealand
Geografi og demografi
| Hovedstad: |
Wellington |
|
Areal: |
268.021 km2 (Danmark 43.000 km2) |
|
Indbyggertal: |
5.26 mio. (2024) |
|
Sprog: |
Engelsk (95,1 %), Māori (4,3 %), Samoan (2,2 %), Mandarin (2,2 %), Hindi (1,6 %), Tagalog (1,2 %), Cantonese (1,1 %), Fransk (1,1 %), NZ tegnsprog (0.5%)* |
|
Befolkning: |
Europæisk oprindelse (67,8 %), Māori (17,8 %), Asiatisk oprindelse (17,3 %), Stillehavsområdet (8,9 %)* |
| Religion: |
Ingen religion (51,6 %), Kristne (32,3 %), Hinduer (2,9 %), Muslimer (1,5 %), Māori religion (1,3 %), Buddhister (1,1 %), Sikher (1,1 %) |
*Tallene summeres til mere end 100%, da der var mulighed for at vælge flere valgmuligheder i folketællingen fra 2023. |
|
Historie
Polynesierne var de første mennesker, der bosatte sig i New Zealand, i perioden ca. 950-1130. I 1700- og 1800-tallet blev landet genopdaget af europæiske søfarere, og i løbet af 1800-tallet begyndte de første europæere at slå sig ned permanent. Māorierne opfattes som New Zealands oprindelige befolkning, men udgør i dag kun omkring 14% af landets samlede befolkning. Den 6. februar 1840 blev Waitangi-traktaten underskrevet mellem Māorierne og Storbritannien. Traktaten etablerede britisk suverænitet over New Zealand, samtidig med at Māorierne bevarede ejerskabet og retten til deres land.
Kultur
Newzealænderne er kendt for deres venlighed. I arbejdstiden er de formelle i både påklædning og tiltale, mens de i fritiden fremstår afslappede og uformelle. Der vises desuden stor respekt for Māoriernes kultur, selvom de udgør et mindretal i New Zealand. Rugby regnes som New Zealands nationalsport, mens cricket, tennis og golf også er populære sportsgrene.
Regering & Parlament
New Zealand er et konstitutionelt monarki og er underlagt den engelsk Kong Charles III, som er repræsenteret i New Zealand ved generalguvernør Cindy Kiro (tiltrådt 21. oktober 2021). Det newzealandske parlament har ét kammer, Repræsentanternes Hus.
Ved seneste parlamentsvalg 23. september 2023 blev Cristopher Luxon valgt som premierminister for det højreorienterede parti New Zealand National Party. Regeringen, der konstituerede sig den 9. november 2023, består af partiet National (48 mandater), ACT (11 mandater) og New Zealand First (8 mandater). I oppositionen sidder Labour (34 mandater), Green (15 mandater og Te Pāti Māori (6 mandater). Regeringen samt støttepartierne råder således over et flertal på 67 af de 122 mandater i parlamentet.
Økonomi
Tal fra Verdensbanken viser, at New Zealand i 2024 havde en negativ BNP-vækst på -0,5%. Denne nedgang markerer en økonomisk tilbagegang for landet. I første kvartal af 2025 viste økonomien dog tegn på bedring med en vækst på 0,8 %.
Den absolut største samhandelspartner for New Zealand er Australien. Andre vigtige handelspartnere inkluderer Kina, Japan, USA, EU og ASEAN-landene. New Zealands import fra Sydøstasien er steget markant gennem de sidste år, især fra Kina, Singapore og Sydkorea. Eksporten domineres af mejerivarer og kød, mens varer fra fremstillingsindustrien og skovbrug også spiller en central rolle. Uldproduktionen er mindre betydelig end tidligere.
Udenrigspolitik
New Zealands forhold til Australien er centralt af såvel økonomiske, som sikkerhedspolitiske årsager. De to lande har et tæt samarbejde gennem fora som FN, WTO, APEC, Østasien-topmødet og ASEAN Regional Forum. Deres forsvarssamarbejde er historisk forankret og omfatter fælles operationer i bl.a. Østtimor, Irak og Afghanistan. Premierminister Luxon har udtalt, at New Zealand i takt med Australien er åben for at deltage i AUKUS' ikke-nukleare samarbejdsområder, herunder deling af avancerede militære teknologier som kunstig intelligens og hypersoniske våben.
New Zealand var ikke-permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd for perioden 2015-16.
New Zealand arbejder aktivt for øget frihandel, især i WTO-regi, og deltager derudover aktivt i APEC (Asian-Pacific Economic Cooperation). New Zealand indgik i 2008 som det første land en bilateral frihandelsaftale med Kina, og har i alt 14 gældende frihandelsaftaler. I 2024 trådte New Zealand og EU's frihandelsaftale i kraft.
Canberra, september 2025