Gå til indhold

fiji

På disse sider finder du information om Fiji.

Geografi

Hovedstad: Suva

Areal: 18.270km2

Indbyggertal: 924.610 (2021)

Befolkning: iTaukei 56,8%, indo-fijianere 37,5%, europæere og andre 5,7% (2021)

Sprog: iTaukei, engelsk, Fiji-hindi

Religion: Kristne 63,9%, hinduister 27,7%, muslimer 6,2%, ingen religion 1% (2020)

Økonomi

BNI pr. capita: FJD 11.164

Årlig vækst i BNP (2022): 20,02%.  

Valuta: Fiji dollar (FJD)  

Valutakurs: DKK 3,04 pr. FJD 1,00 (Januar 2024)

Turisme og eksport af sukker er Fijis to største industrier. Turistindustrien står for ca. 30 procent af Fijis BNP og beskæftiger mere end halvdelen af befolkningen. Fijis turistindustri er vokset i det seneste årti og er blevet en vigtig kilde til beskæftigelse, samt den største kilde til udenlandsk valuta.

Fiji er primært et landbrugssamfund, dog er skovbrug og fiskeri også vigtige indtægtskilder. En række af de afgrøder Fiji producerer, er bl.a. sukkerrør, kokosolie, kakao og ingefær. Sukkerproduktionen beskæftiger over en fjerdedel af Fijis arbejdsstyrke. De vigtigste fremstillingsindustrier er forarbejdning af sukker og fisk.
 

Regering & Parlamentet

Præsident: Ratu Wiliame Maivalili Katonivere siden november 2021

Prime minister: Sitiveni Ligamamada Rabu siden december 2022

Udenrigsminister: Sitiveni Ligamamade Rabu siden december 2022

Indenrigspolitik

Fiji er en tidligere britisk koloni. Ved uafhængigheden i 1970 vedtog Fiji en konstitutionelt demokratisk styreform. Før militærkuppet i 2006 havde Fiji et parlament med to kamre bestående af Senatet og Repræsentanternes Hus og en regering ledet af en Statsminister.

Racediskrimination, politisk uro og militærkup er et vedvarende problem i Fiji. I slutningen af 1990'erne vandt en indo-fijiansk statsminister valget, men det førte til optøjer og vold, og han blev afsat ved et kup efter blot et år. Ved valget i Fijis i 2006, var der håb om en demokratiseringsproces, men beslutningen førte til stærk politisk turbulens og et nyt militærkup. Ved militærkuppet overtog Epeli Nailatikau og blev dermed Fijis præsident (statsoverhoved). Den 10. april 2009 meddelte præsident Nailatikau, at han havde ophævet Fijis forfatning fra 1997. I 2015 tiltrådte Konrote som ny præsident af Fiji.

Udenrigspolitik

Fiji er medlem af FN og Pacific Islands Forum og var tidligere medlem af Commonwealth, som Fiji blev suspenderet fra efter militærkuppet i 2006. 
Ydermere har Fiji handelsmæssige og politiske forbindelser med Papua Ny Guinea, Salomonøerne og Vanuatu gennem Melanesian Spearhead Group. Fiji er også medlem af den bilaterale ACP- gruppe med tilknytning til EU. Fiji blev medlem af en almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) i 1993, og er et aktivt medlem af World Trade Organisation (WTO).