fiji

Geografi

Hovedstad: Suva

Areal: 18.270km2

Indbyggertal: 929.000 (2024)

Befolkning: iTaukei 56,8%, indo-fijianere 37,5%, europæere og andre 5,7% (2021)

Sprog: iTaukei, engelsk, Fiji-hindi

Religion: Kristne 63,9%, hinduister 27,7%, muslimer 6,2%, ingen religion 1% (2020)

Økonomi

BNP pr. indbygger: 6.288 USD

Årlig vækst i BNP (2024): 3,8%  

Valuta: Fiji dollar (FJD)  

Valutakurs: DKK 2,83 pr. FJD 1,00 (September 2025)

Turisme og eksport af sukker er Fijis to største industrier. Turistindustrien udgør ca. 40 procent af Fijis BNP og beskæftiger direkte og indirekte over halvdelen af arbejdsstyrken. I 2024 indbragte turismeindtægterne ca. 2,54 millarder USD.

Fiji er primært et landbrugssamfund, men skovbrug og fiskeri udgør også vigtige indtægtskilder. Landets vigtigste afgrøder inkluderer sukkerrør, kokos, kakao og ingefær, hvor især sukkerproduktionen beskæftiger over en fjerdedel af arbejdsstyrken. Blandt fremstillingsindustrierne er forarbejdning af sukker og fisk de mest betydningsfulde, og de spiller en central rolle i b¨åde beskæftigelse og eksportindtægter.
 

Regering & Parlamentet

Præsident: Ratu Naiqama Lalabalavu siden 2024

Premierminister: Sitiveni Ligamamada Rabu siden 2022

Udenrigsminister: Sitiveni Ligamamade Rabu siden 2022

Indenrigspolitik

Fiji er en tidligere britisk koloni og blev uafhængigt i 1970, hvor landet vedtog en konstitutionelt demokratisk styreform. Før militærkuppet i 2006 havde Fiji et tokammersystem bestående af Senatet og Repræsentanternes Hus, med en regering ledet af en statsminister.

Racediskrimination, politisk uro og militærkup har været vedvarende udfordringer i Fiji. I slutningen af 1990'erne blev en Indo-Fijiansk statsminister valgt, men det førte til optøjer og vold, og han blev afsat efter blot et år. Ved valget i 2006 var der håb om demokratisering, men det førte til politisk turbulens og et nyt militærkup. Efter kuppet blev Epeli Nailatikau udnævnt som Fijis præsident (statsoverhoved). Den 10. april 2009 ophævede præsident Nailatikaus Fijis forfatning fra 1997.  

I 2015 tiltrådte Jioji Konrote som ny præsident. Siden 2024 er Ratu Naiqama Lalabalavu Fijis nuværende præsident, efterfulgt af en række demokratiske valg og udnævnelser, som har stabiliseret landets konstitutionelle rammer. 

Udenrigspolitik

Fiji er medlem af FN og Pacific Islands Forum og var tidligere medlem af Commonwealth, som Fiji blev suspenderet fra efter militærkuppet i 2006. 
Ydermere har Fiji handelsmæssige og politiske forbindelser med Papua Ny Guinea, Salomonøerne og Vanuatu gennem Melanesian Spearhead Group. Fiji er også medlem af den bilaterale ACP- gruppe med tilknytning til EU. Fiji blev medlem af en almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) i 1993, og er et aktivt medlem af World Trade Organisation (WTO).