Spring til indhold

Information om coronavirus/covid-19

Her på siden kan du læse information til danske rejsende og fastboende i Australien i forbindelse med udbruddet af coronavirus/covid-19.

På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du svar på de fleste spørgsmål.

Senest opdateret 03-04-2020 15:00 (lokal tid)

Udenrigsministeriet opfordrer alle danske rejsende, som befinder sig i udlandet, og ønsker at komme hjem til Danmark, til at gøre det nu. Det er ikke til at forudsige, hvad der vil ske de næste døgn - hvorfor vi vil anbefale jer at rejse tilbage til Danmark hurtigst muligt. Flytrafikken til Danmark er allerede reduceret, og situationen kan hurtigt ændre sig.

Du kan følge med i den seneste udvikling her på siden samt i Udenrigsministeriets rejsevejledning til Australien. På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du svar på de fleste spørgsmål. 


Ambassaden i Canberra kan kontaktes per e-mail cbramb@um.dk eller telefonisk på +61 (0) 2 6270 5333 i tidsrummet (lokal tid): mandag-torsdag 9-16 og fredag 9-15. Ambassaden holder grundet coronavirus ekstraordinært åbent telefonisk i tidsrummet (lokal tid): lørdag-søndag 8-18.

 

Generalkonsulatet i Sydney kan kontaktes per e-mail sydgkl@um.dk eller telefonisk på +61 (0) 2 9247 2224 i tidsrummet (lokal tid): mandag-fredag 9-16.

Generalkonsulatet holder grundet coronavirus ekstraordinært åbent telefonisk i tidsrummet (lokal tid): lørdag-søndag 8-18.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Information til danske rejsende og fastboende i Australien

Rejseinformationer

Retur til Danmark

 

I forhold til transport til lufthavn, så er det muligt at rejse med indenrigsfly, tog og færger. Vær dog opmærksom på eventuelle restriktioner mellem delstaterne. Se mere om dette på hjemmesiderne for regeringerne i de delstater, hvor du skal rejse fra og til, samt på dette link. Taxa og ridesharing-services som Uber opererer fortsat. Indkvartering er ligeledes også fortsat muligt i hoteller mm. Der er dog meldinger om, at ikke-fastboende personer (eksl. studerende), som pt. opholder sig i Tasmanien, skulle forlade øen. Det vil derfor ikke være muligt at bo i AirBnB, hoteller eller tilsvarende. Se mere her.

 

De australske myndigheder fraråder australiere alle udenlandsrejser. Selvom dette ikke direkte påvirker danske rejsende, kan det medføre et yderligere fald i antallet af flyafgange fra Australien. Det er blandt andet på denne baggrund, at det anbefales danske rejsende at rejse tilbage til Danmark hurtigst muligt. Det anbefales at tjekke med eget flyselskab, rejsebureau og rejseforsikringsselskab.

Et yderligere forhold, som kan komplicere hjemrejsemulighederne er forholdene i mellemlandings-hubs:

Qatar (Doha): Qatar Airways opretholder flyvninger fra flere større australske lufthavne, herunder Sydney, Brisbane og Melbourne, via Doha til København.

  • Japan: Enkelte danskere har oplevet at være blevet nægtet boarding grundet manglende transitvisum. Imidlertid kan dette visum erhverves ved ankomst til Tokyo, hvorfor det ikke burde udgøre et problem for danske rejsende. Se mere på den danske ambassade i Japans hjemmeside.

Canada: Det er muligt at flyve fra Sydney, Melbourne og Brisbane via Canada til Europa - dog ikke direkte forbindelse til København. Vær opmærksom på, at transit i Canada kræver flybillet videre samt elektronisk indrejsetilladelse (eTA). Se mere på den danske ambassade i Canadas hjemmeside.

 

  • Bangkok: Transit er pt. ikke længere muligt.
  • Singapore: Det er ikke muligt at være i transit i Singapore.
  • UAE (Abu Dhabi og Dubai): De forenede arabiske emirater har pr. 25. marts suspenderet alle fly to uger frem.

Der er pt. ikke meldt om aflysninger af indenrigsfly.

Er du pt. i selv-isolation pga. de tidligere indrejserestriktioner, og ønsker at rejse hjem til Danmark, så er det tilladt at rejse ud af Australien i op til 8 timer efter indrejse, såfremt du ikke har symptomer, ikke er testet positiv eller venter på resultater af en COVID-19 test.

Rejser til Australien

Udenrigsministeriet frarråder alle udenlandsrejser.

De australske myndigheder har d. 19-03-2020 indført indrejseforbud for alle undtaget australske statsborgere og fastboende udlændinge. Tiltaget trådte i kraft d. 20-03-2020. Information om indrejseforbudet kan findes her, inkl. undtagelserne.

Fra midnat d. 28. marts skal alle indrejsende til Australien foretage deres obligatoriske 14 dages karantæne ved ankomststedet. Det er altså ikke muligt at foretage indenrigsflyvninger eller på anden måde rejse videre til sin endelige destination i Australien, før man har gennemført 14 dage.

Den australske regerings tiltag betyder ikke, at der er indført restriktioner for udrejse af Australien for udlændinge, herunder danskere. Begrænsningen ligger udelukkende i forhold til indrejse og i de mere og mere begrænsede flymuligheder fra Australien og til Danmark.

Se Udenrigsministeriets rejsevejledning for de gældende råd omkring rejser til Australien. Du bør desuden følge Sundhedsstyrelsens råd, ligesom du altid bør følge de lokale myndigheders anvisninger.

Rejsende fra New Zealand (via Australien)

 

Transit i Australien tillades pt. ikke. De australske myndigheder opdaterer løbende denne hjemmeside med oplysninger om de gældende regler. Dog er det muligt, hvis man har "compelling or compassionate circumstances" at søge om undtagelse fra indrejseforbuddet og transit - afgøres ved såkaldt Comissioner's Discretion. Formularen, som skal udfyldes og indsendes, kan findes her.

Indrejserestriktioner i Danmark (fra Australien)

Alle indrejsende til Danmark opfordres til at selv-isolere 14 dage ved ankomst for at forhindre yderligere smittespredning. Se mere her.

 

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for ikke-danske statsborgere rejsende til Danmark at boarde fly fra udlandet. Hvis du har lovligt ophold og bopæl i Danmark, eller skal direkte videre til f.eks. Sverige, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Se mere om, hvad der kategoriseres som anerkendelsesværdige forhold her. Send venligst fuldt navn, pas-nummer, flyafgang, nationalitet og dokumentation for bopæl i Danmark, Sverige, Tyskland eller Norge.

 

Danmark har pr. 20. marts midlertidigt valgt at lukke for visum-processer. Dette er i første omgang gældende indtil d. 13. april.

Hvis jeg strander - netværk, hjælp og visum

For at kunne hjælpe dig er det vigtigt, at du udfylder det specifikke link til Udenrigsministeriets krisedatabase, som du har modtaget pr. e-mail og SMS, hvis du er registreret på Udenrigsministeriets Danskerliste. Hvis du ikke allerede er tilmeldt Danskerlisten, kan du kontakte vores Asien-hotline på coronaasien@um.dk eller +45 3392 1344. Såfremt du skulle have udfordringer med det tilsendte link, bedes du kontakte coronaasien@um.dk.

Visumforlængelser

Er du i en situation, hvor det ikke er muligt at forlade Australien, og dit visum er ved at udløbe, skal du selv hurtigst muligt tage kontakt til de australske myndigheder for at søge om et nyt visum. Du kan kontakte dem via deres hjemmeside. Grundet de særlige omstændigheder i forbindelse med udbruddet af coronavirus/COVID-19 modtager de australske immigrationsmyndigheder mange henvendelser, hvorfor der må forventes længere behandlingstid end normalt.

 

Facebookgruppe

Er du strandet uden for Danmark - eller er du udlandsdansker, der gerne vil hjælpe andre danskere i en svær situation? Udenrigsministeriet har oprettet en facebookgruppen "Danskere Globalt - Sammen Mod Corona." Her kan du få kontakt til andre danskere i Australien for at udveksle gode råd om f.eks. indkvartering eller transport til lufthavn.

Hvis jeg bliver syg

Herunder finder du links til relevante ressourcer om forebyggelse af og generel information om coronavirus/COVID-19.

 

  • Det australske sundhedsministeriums hjemmeside for coronavirus/covid-19 findes her.
  • Generelle anbefalinger fra WHO vedrørende forebyggelse af coronavirus/covid-19 findes her.
  • De australske myndigheder har etableret en hotline for spørgsmål vedrørende coronavirus/covid-19: +61 1800 020 080.
  • Link til WHO coronavirus hjemmeside findes her.
  • Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor man kan finde svar på de fleste spørgsmål, findes her.

Der er god adgang til sundhedsbistand i Australien. Hvis du befinder dig i New South Wales eller Tasmanien, så vær opmærksom på, at delstatsregeringerne har meldt ud, at de dækker udgifterne også for udenlandske statsborgere med behov for testning eller behandling af coronavirus/COVID-19.

Ønsker du mere information om de enkelte delstater og territoriers regler og tiltag, kan du kontake deres folkesundhedsmyndigheder telefonisk på de følgende numre:

Canberra +64 02 5124 9213 eller +64 (02) 9962 4155 udenfor normal arbejdstid

New South Wales +64 1300 066 055

Northern Territory +64 08 8922 8044

Queensland +64 1343 2584

Southern Australia +64 1300 232 272

Tasmania +64 1800 671 738

Victoria +64 1300 651 160

Western Australia +64 08 9328 0553

Lokale restriktioner og udviklingen for coronavirus/COVID-19 i Australien

I Kina har der været udbrud med coronavirus/covid-19 siden december 2019. Udbruddet er erklæret en pandemi af WHO, og Australien har på nationalt niveau erklæret udbruddet et human biosecurity emergency. Flere delstater og territorier har indført undtagelsestilstand. Ambassaden i Canberra følger løbende udviklingen i forhold til coronavirus/covid-19 i Australien. Danskere bosat eller på rejse i Australien opfordres til at følge de lokale myndigheders information.

De australske myndigheder har lavet en app dedikeret til coronavirus/COVID-19 opdateringer og information. Den kan findes ved at søge på "Australia coronavirus" på App-store eller via linket her.

Australien har pr. 3. april 2020 (17:00 lokal tid) 5224 bekræftede tilfælde af coronavirus/covid-19 - en tilvækst på 248 tilfælde i løbet af de sidste 24 timer. 23 er døde.

Antal konstaterede tilfælde af coronavirus/covid-19 i hver stat og territorium i Australien pr. 3. april 2020:

 

  • 88 i Canberra, Australian Capital Territory
  • 2389  i New South Wales
  • 20 i Northern Territory
  • 835 i Queensland
  • 385 i South Australia
  • 71 i Tasmania
  • 1036 i Victoria
  • 400 i Western Australia

Med en række tiltag søger de australske myndigheder at minimere risikoen for smittespredning, bla. med indførelsen af 14 dages selv-isolation for alle rejsende, som ankommer til Australien, samt en stærk begrænsning på offentlige forsamlinger - medmindre der er tale om en familie, må kun to personer forsamles i det offentlige rum. Læs mere om restriktionerne her.

Delstaterne South Australia, ACT, Western Australia, Tasmanien og Victoria har indført undtagelsestilstand. Det betyder, at disse stater i de kommende dage må forventes at gennemføre yderligere smittebegrænsende tiltag. Delstaterne Victoria, ACT og New South Wales varslet at de vil indføre et "comprehensive shutdown" af ikke-essentielle services, såsom tøjbutikker, foodcourts og cafeer.  Victoria og South Australia lukker alle barer, hoteller og klubber.

Western Australia (WA) har pr. 1. april indført et intrastatligt rejseforbud - dvs. at det ikke længere vil være tilladt at rejse mellem regionerne i staten. Derudover har WA valgt at lukke delstatens grænser per 5. april 23.59.  Se mere her. I lighed med WA har også South Australia, Queensland, Tasmanien og Northern Territories indført 14 dages obligatorisk selv-isolation for alle tilrejsende, også for rejsende fra andre delstater i Australien. Se en oversigt over delstaternes indrejserestriktioner her.

Nem adgang til vigtig information

Ambassaden opfordrer alle danskere i Australien til at registrere sig på Danskerlisten og hente Udenrigsministeriets app Rejseklar. Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig. Du tilmelder dig Danskerlisten her. For yderligere information og svar på ofte stillede spørgsmål, se også Udenrigsministeriets hjemmeside.

 

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsens hjemmeside. På de danske myndigheders fælles informationssite kan du finde information om coronavirus/covid-19. 

 

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med coronavirus/COVID-19 kan du pr. e-mail eller telefon kontakte ambassaden i Canberra eller Generalkonsulatet i Sydney.

Yderligere information for fastboende

Det globale udbrud af covid-19 kan medføre vanskeligheder med forsendelser af post til udlandet. Det betyder, at der for danskere bosat i 
udlandet kan opstå problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon. Se mere her.

 



Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind