Spring til indhold

Internationalt kørekort

Du kan søge om et internationalt kørekort på det nærmeste danske konsulat eller ambassaden i Canberra.

Ansøgning om et internationalt kørekort kan indgives eller sendes til enten ambassaden i Canberra, generalkonsulatet i Sydney eller et af de honorære konsulater.

Du skal indgive eller indsende følgende:

  • 2 udfyldte ansøgningsskemaer (kan downloades fra menuen til højre) 
  • 1 pasfoto - Klik her for at se politiets krav til pasfotos
  • 2 kopier af dansk kørekort samt pas   
  • Politirapport hvis det tidligere kørekort er stjålet eller bortkommet på anden vis.
  • Ansøgningsgebyr:Prod. no. 109 i Udenrigsministeriets liste over gebyrer. (Vi modtager checks, money order eller kontanter. General konsulatet i Sydney modtager dog kun EFTPOS-kort forbundet til 'savings' eller 'cheque' konti som betalingsmiddel. Kontanter, checks og money orders vil ikke kunne bruges i Sydney som betalingsmiddel. Kreditkort vil heller ikke kunne bruges som betalingsmiddel på nær i tilfælde, hvor danskere er på gennemrejse i Australien og ikke er i besiddelse af et australsk EFTPOS-kort.

Ekspeditionstid

Ansøgningen bliver sendt til Borgerservice i Danmark og det tager normalt 3-5 uger før at vi får det internationale kørekort retur.

OBS: Vær opmærksom på, at et international kørekort ikke erstatter det almindelige kørekort, men er et bevis på, at du har ret til at køre bil. Derfor skal du huske også at medbringe dit almindelige kørekort til Australien og New Zealand.

Oversættelse af kørekort
Befinder du dig i Australien eller New Zealand og skal leje en bil og ikke kan vente en måned på et internationalt kørekort, kan ambassaden eller et af de danske konsulater udstede en oversættelse af dit danske kørekort mod et gebyr. Oversættelse af kørekort kategoriseres som "minor translations", se listen over gebyrer her: Prod. no. 128 i Udenrigsministeriets liste over gebyrer 

Læs mere om kørsel i Australien og  New Zealand på følgende link: kørsel i Australien og NZ