Spring til indhold

Nye visumregler ved rejse til New Zealand

24.06.2019  05:46

Fra d. 1. oktober 2019 bliver det obligatorisk at have en elektronisk rejsebemyndigelse (New Zealand Electronic Travel Authority, NZeTA), når man rejser visumfrit til New Zealand.

Fra d. 1. juli 2019 vil du være i stand til at anmode om et NZeTA. Ofte vil en ansøgning blive behandlet inden for 5-10 minutter, men der kan dog gå op til 72 timer. Et NZeTA varer to år, og kan bruges ved flere besøg.

Du kan anmode om et NZeTA gennem det new zealandske immigrationsministeriums app eller hjemmeside. Hvis du ansøger gennem appen, koster et NZeTA 9 NZD. Hvis du ansøger gennem hjemmesiden, koster et NZeTA 12 NZD.

Du kan læse mere om de nye regler på New Zealands immigrationsministeriums hjemmeside.