Spring til indhold

Toldsatser, kvoter og andre barrierer

På denne side findes oplysninger om handelsbarrierer på det australske marked, herunder toldtariffer, kvoter og investeringsbegrænsninger. Generelt har danske virksomheder forholdsvis favorable handelsbetingelser, men man bør være opmærksom på særlige områder, hvor Australien har strenge restriktioner.

Toldsatser og kvoter

Told og kvoter er handelsrestriktioner, der begrænser fri handel mellem lande. Sådanne foranstaltninger pålægges importerede varer til fordel for nationale producenter af lignende varer. Importtold er en afgift, der pålægges varer, der transporteres over en landegrænse. En importkvote sætter en fysisk grænse for mængden/omfanget af en vare, der kan importeres over en given tidsperiode. Toldsatser og kvoter fastsættes internationalt under multilaterale og/eller regionale aftaler - herunder WTO-, APEC- og ASEAN-aftaler. I løbet af de sidste 15 år har Australien gradvist reduceret sine handelsbarrierer og anses i dag for at være et land med lave toldsatser og et relativt nemt tilgængeligt marked.

Australien har indgået flere bilaterale frihandelsaftaler med lande, som anses for vigtige handelspartnere i forhold til den australske økonomi - herunder New Zealand, Singapore, USA og Canada. Der er dog intet, der peger i retning af en lignende aftale med EU i den nærmeste fremtid.

De fleste importerede produkter er pålagt en importtold på mellem 0-5 pct. Dog er der enkelte undtagelser fra disse favorable betingelser, herunder tøj og sko i den dyre ende (10 pct. fra 2010), og tolden på spiritus og tobak er relativt høj.

Toldsatser for alle produkter er specificeret i toldtarifloven fra 1995, der kan findes på de australske toldmyndigheders hjemmeside.

Moms (Goods and Services Tax - GST)

I 2000 indførte Australien GST, som svarer til den danske moms. GST udgør 10 pct. af produktets totalværdi (værdi + told + fragt + forsikring) og er gældende for næsten alle varegrupper på det australske marked. Dog er visse fødevarer og medicinalvarer fritaget fra GST.

Øvrige handelsbarrierer

1. Kompleks lovgivning

Den føderale regering i Australien er ansvarlig for at sætte de overordnede retningslinjer for skatte-, handels- og importlovgivningen. Samtidig er Australien opdelt i 6 stater og to territorier, og hver stat har deres egen myndighed, der er ansvarlig for de enkelte statslige lovgivninger. Gældende regler og love kan derfor meget vel være forskellige fra stat til stat, hvilket kan få det australske marked til at virke uigennemskueligt og uhåndterligt for danske virksomheder. Dette gælder især krav til emballage og mærkning, samt opfyldelse af særlige miljømæssige standarder.

2. Statsstøtte til lokale virksomheder og udenlandsk tilbudsgivning

Den australske regering giver staterne en særlig statsstøtte, således at de kan yde tilskud til lokale virksomheders projektfinansiering inden for bestemte sektorer – herunder IT-sektoren – og særlige typer af produktion, hvor den australske regering ønsker at bevare produktionen i Australien og derved reducere outsourcing til udenlandske firmaer. Statsstøtten gør det svært for danske virksomheder i disse brancher at konkurrere med lokale virksomheder og kan vanskeliggøre eksport inden for disse områder.

Australien har ikke underskrevet WTO's multilaterale aftale om offentlige indkøb (Agreement on Government Procurement - GPA), hvilket betyder, at udenlandske virksomheder der ønsker at komme med et tilbud på australske statsprojekter, er dårligere stillet i forhold til lande, der allerede har underskrevet aftalen. Dog har Australien indgået en særlig handelsaftale med USA, der også gør det lettere for europæiske virksomheder at byde ind på projekter, fordi de er garanteret visse betingelser og vilkår. Endelig har den australske regering i 2006 åbnet op for udenlandske bud på projekter finansieret af bistandsmidler.

3. Restriktioner for dyr og økologiske varer

På grund af Australiens geografiske placering har landet en unik veterinær status og har formået fuldstændig at undgå visse sygdomme, der har plaget resten af verden i de seneste år.

For at bevare denne tilstand og beskytte naturen og landbruget har Australien nogle af verdens skrappeste karantæne- og SPS-regler for import af dyr og økologiske varer. Disse restriktioner inkluderer også kemikalier, medicinalvarer, kosmetik samt terapeutiske produkter og kan være en betydelig handelsbarriere for dansk eksport af visse typer varer.

Desuden har Australien en streng fortolkning af relaterede standarder og reguleringer, fx:

  • Ufravigelige krav om risikovurdering før der kan gives importtilladelse til et nyt produkt
  • Lang behandlingstid - ofte år når det drejer sig om disse risikovurderinger
  • Strenge og restriktive importregler for svin, fjerkræ og laks.

Endvidere har Australien en nul-tolerance politik over for pesticider, der er ikke er godkendt i Australien.

Det er den australske karantænemyndighed Australian Quarantine and Inspection Service, der er ansvarlig for kontrol af importerede varer.

Importerede fødevarer skal ud over at opfylde karantæne- og SPS-kravene også overholde gældende fødevarestandarder. Se www.foodstandards.gov.au.

Disse standarder betyder bl.a., at varer, fx mælk, æg, skaldyr, fisk, peanuts, soja, nødder og sesamfrø, skal mærkes for de mest udbredte fødevareallergier.

Der er i øjeblikket høringer vedrørende nye standarder for økologiske produkter. De nye standarder forventes at betyde, at produkter der betragtes som økologiske i EU, også vil kunne mærkes som økologiske i Australien.

4. Made in Australia

Undersøgelser har vist, at mere end 2/3 af den australske befolkning foretrækker at købe australsk producerede produkter. Logoet Made in Australia har eksisteret i mere end 20 år og findes nu på mere en 10.000 forbrugsvarer. Danske produkter er dog kendt for høj kvalitet og er derfor stadig konkurrencedygtige.

Investeringsrestriktioner

Investorer skal for det første være opmærksom på de til tider store valutakursudsving mellem den danske krone og den australske dollar. For det andet har den australske regering indført restriktioner på udenlandske investeringer på følgende sektorer:

  • beboelsesejendomme
  • banker
  • telekommunikation
  • shipping
  • luftfart/lufthavne
  • medier.

Flere oplysninger om investeringsrestriktionerne kan læses på www.firb.gov.au.