Spring til indhold

Trifire

Trifire producerer og sælger gasbrændere specielt designede til brandøvelser. Udover de miljømæssige fordele ved at anvende Trifires produkter, opnås også en høj grad af sikkerhed, idet brugeren hele tiden har fuld kontrol over ilden.

Under et besøg i Danmark mødte Eksportrådet i Oceanien Trifire. Mulighederne og interessen for Trifire’s produkter på det australske marked var ikke på daværende tidspunkt fuldstændigt afklarede, og aftalen var derfor at Eksportrådet i Oceanien ville introducere Trifire’s produkter til en række virksomheder under en forsvarskonference i Australien få uger efter.

Introduktionen afslørede at flere australske virksomheder havde stor interesse i Trifire’s løsninger og mulighederne i at inkludere Trifire’s gasbrændere i deres produktprogram. 

”Jeg er glad for Eksportrådet i Oceaniens hjælp. Det er en positiv overraskelse, at det er gået så hurtigt med at få introduceret vores produkter til det australske marked, og at Eksportrådet i Oceanien har haft os med i deres tanker og daglige arbejde. Trifires produkter skal om kort tid fremvises på en messe af en potentiel australsk partner, som kontaktede os efter Eksportrådet i Oceanien havde introduceret os til dem, og det bliver rigtigt spændende at se responsen på vores løsninger på messen” siger Jacob Mejer, CEO hos Trifire.

For nærmere information om, hvordan Eksportrådet i Oceanien kan hjælpe dig eller din virksomhed, kontakt venligst


Den danske ambassade i Canberra
Michelle Carden
Handelsrådgiver
miccar@um.dk